Billedbogen over de danske Ohlsen'er
I 2009 er der 471 danskere med efternavnet Ohlsen.
Open Directory over slægtsnavne
Indtil 1807 fik danskere deres efternavne som patronymikus. Det vil sige, at hed ens far Ole, kom sønnen til at hedde "Oles søn", Olsen, og hvis han hed Hans, kom sønnen til at hedde "Hans søn", Hansen. Tilsvarende kom døtre til at hedde "Oles Datter" eller "Hans Datter".
Da Kong Christian VII i 1807 besluttede at ændre denne praksis, og gå over til slægtsnavne, fik alle det efternavn, deres fader havde på det tidspunkt, som sit, og dermed også deres efterkommere.
Ohlsen opstod formentlig, fordi en del af alle disse Olsen'er syntes der var så mange af slagsen, at man druknede i mængden. Ved at tilføje et (lidt) stumt "h", skiller man sig ud af mængden. Alternativt kan tilføjelsen af h'et skyldes en eller flere præster, der havde staveproblemer ved føringen af kirkebøgerne.
Forklaringerne lyder hverken frygtelig spændende eller interessante, og der er kommet henvendelser gående på: "Det kan ikke passe!" Desværre har disse henvendelser ikke været ledsaget af plausible alternativer.
Ohlsen var i 2004 efternavnet for 469 danskere. Dermed er efternavnet Ohlsen et beskyttet navn, som man ikke uden videre kan tage. I 2004 fremsatte Familie- og Forbrugerminister Henriette Kjær forslag til en ny navnelov, L 152, Forslag til navnelov, som igen giver mulighed for fx patronymikus. Et barn vil dog som udgangspunkt få efternavn efter sin moder. Loven specificerer også, at bærer færre end 1.000 danske statsborgere et navn, er det beskyttet, hvorfor man ikke kan skifte til dette navn uden speciel tilladelse. Dette lovforslag blev vedtaget, dog med en forhøjelse af antal personer der bærer familienavnet sattes op til 2000, og en klausul om at loven skal tages op igen efter 2 år, for at evaluere dens konsekvenser.
Er du interesseret i slægtsforskning, kan du få hjælp i nyhedsgruppen dk.historie.genealogi af ligesindede. Tak til deltagere derfra, som har hjulpet meget med denne tekst om fremkomsten af slægtsnavnet Ohlsen. Kig også forbi Dansk Data Arkiv og Ancestry.com.
Er dit efternavn Ohlsen, og vil du gerne have en henvisning herfra til din Email-adresse og/eller hjemmeside (URL), så klik her og skriv, så du kan komme på!
Desuden kan du få en email-adresse med dit eget navn, og endelsen "@ohlsen.dk".
Hedder du fx Carsten Ohlsen, og er carsten@ohlsen.dk ledig, så kan du få den email-adresse.
Post dertil bliver så videresendt til den email-adresse
du hele tiden har anvendt, så du ikke behøver ændre noget i din email-opsætning.
Der er indgået en aftale med en webhost, som inkluderer fri oprettelse af email-adresser,
og så længe det ikke koster noget der, koster det heller ikke noget her.
Klik her og skriv,
hvis dit efternavn er Ohlsen, og du gerne vil have din egen ohlsen.dk email-adresse,
og fortæl hvilken by du bor i, hvilket bruges til den placering på Ohlsen-adresselisten.
OBS: Det tidligere brugte webhotel endte med at
give en masse problemer og nu er de gået konkurs. Derfor er denne hjemmeside og emailserveren nu
flyttet til en anden webhost og emailadresserne som det lykkedes at få ud af den gamle server
genindtastet så de burde virke igen. Virker din emailadresse stadig ikke så send en mail og fortæl
hvad det er for en og hvor den nu skal videresendes til.
Kender du til hjemmesider der enten tilhører en Ohlsen eller omhandler oplysninger om en eller flere Ohlsen'er må du også meget gerne skrive.
Sidst rettet: 08.12.09